Vi kører som planlagt lørdag lidt over 7 og stemningen er høj trods det tidlige tidspunkt. Jeg har altid nydt fornemmelsen af at dreje væk fra vores vej og vide at nu er ferien startet og det varer længe før jeg kommer tilbage...
I år kører vi til nordgrækenland og de små 800 km der er til vores første camp, tager lidt længere tid end vi har regnet med. Vejarbejde her og trafikprop pga en ulykke der, gør at vi først får slået teltet op hen af aften, og den første dukkert i havet bliver med Daniel efter solnedgang.
Stedet er fint men det blev ikke til meget hygge den aften. Vi var alle trætte efter turen.
Vi er uden Danai her i starten af ferien. Hun kommer til nordgrækenland d 22 aug. hvor vi så er samlet hele familien i en lille uge.
Vi bor på en campingplads ved havet, godt 25 km fra byen Xanthi.
http://en.wikipedia.org/wiki/Xanthi
Området er lidt sumpet, med flod deltaer og søer over alt. Området er mest kendt for det utrolige fugle liv der er... storke, flamingoer, hejrer, myg! ok, myg er ikke en fugl, men der var så mange af dem at det var svært at koncentrere sig om andet end at prøve at holde dem på afstand. kløe... kløe...
Søndag slapper vi af på stranden ved campingpladsen hele dagen.
Mandag kører vi rundt i området langs kysten, og jo...her er mange fugle, mange arter som vi aldrig har set før. Meget interessant! Vi kører lidt nord på, op i bjergene hvor vi kommer igennem nogle smukke landsbyer og nyder naturen og den lidt køligere luft her er i højderne. Vi kører mod floden Nestos og starter en vandretur langs floden. Skøn og varm, meget varm, tur. Jeg tror vi vandrer godt 3 timer og svømmeturen i flodens kolde vand bagefter er virkelig noget vi alle 3 nyder.
http://en.wikipedia.org/wiki/Mesta_%28river%29
Tirsdag pakker vi sammen og kører mod Alexandroupolis hvor vi skal med færgen til Øen Samothraki. Vi kører af små veje og nyder stille og roligt de forskellige områder vi kører igennem. Området er meget frodigt og vi kører gennem marker med tobak, bomuld, solsikke og majs. Vi kan se Samothraki syd for kysten jo tætere vi kommer på Alexandroupolis. Det er en imponerende Ø. Den er ikke særlig stor (178 km² hvilket er det dobbelte af Ærø) men den har et bjerg så højt som 1624 meter. Undergrunden er fyldt med kildevand og alle bjergets kilder starter i højder der, med de mange årtusinders flydene vand, har skabt kløfter med store og små vandfald og søer i forskellige højder langs vandets strøm mod havet.
http://en.wikipedia.org/wiki/Samothrace
Kort over Samothraki:
Campingpladsen er fantastisk. Vi slår telt op 10 meter fra vandkanten og hængekøjen bliver hængt op mellem 2 platantræer. God skygge så vi kan sove lidt længe om morgenen og ren og velfungerende.Dejligt sted.
Den første dag kører vi rundt om Øen. Man kan godt nok ikke køre hele vejen rundt, for den sydøstlige side af Øen har stejle klipper mod vandet, men resten af Øen har et udmærket vejnet. Vi svømmer lidt ved stranden syd på, hvilket er Øens eneste sandstrand, og på vej hjem gemmer der sig en overraskelse oppe i Xora (Chora), hvilket hovedlandsbyen hedder.
Jeg kalder den hovedlandsby, for hovedstad kan man ikke kalde denne lille, smukke og gamle landsby der ligger så godt skjult i bjergene, at den ikke kan ses fra havet - ligegyldigt fra hvilken vinkel du kommer sejlende. Øen har en hård pirat fortid hvilket formodentlig er grunden til valget af placeringen. Vi kommer tilfældigt til at køre igennem en lille landsby med meget smalle veje. Vejen vi kører på fører os op mod Xora og ind på en så smal vej at jeg på et tidspunkt stopper for at forsikre mig at vejen ikke ender blindt. "Nej, nej der er fin vej forude.. " så jeg forsætter ad en vej som jeg under normale forhold aldrig ville have kørt ind på. Den var vist lavet til æsler engang og ikke til biler! Nå, men denne smalle vej ender ved en lille plads med en cafe under et kæmpe platantræ, og det lille bord som vi sætter os ved, har den smukkeste udsigt over Øen med havet i bagrunden.
Så det var det hele værd...
Dagen efter, og mere eller mindre resten af dagene på Øen, bruger vi det meste af tiden i 2 af Øens kløfter. De starter begge et par kilometer, henholdsvis øst og vest når man kører væk, fra campingpladsen. Den ene hedder "Dræber kløften" og den anden "Den gamle kone".
Sceneriet er det samme i begge kløfter. Meget gammel skov dækker hele områden og der er løbende kildevand hele året rundt. Det fantastiske er, at der selv her i årets varmeste (og tørreste) måned er så meget vand at der begge kløfter igennem er søer og vandfald over alt. De ligger på stribe jo længere man vandrer op igennem kløfterne og jo højrer man klatrer op gennem klipperne. Ved dræberkløften tager det en halv times tid at nå op til den første sø. Denne første del af turen er nem. Der er ikke nogen nævneværdig stigning og stien vi går på ligger langs floden dækket af de smukkeste platan, kastanje og bøgetræer. Jeg nød synet af bøgetræer. Det er meget sjældent hernede og den danske bøgeskov er et af de største savn jeg har efter så mange år i udlandet! Nå... efter den første sø begynder det at blive lidt sværere. Der er en afmærket sti der fører op til den næste store sø og efter endnu en halv time, til tider lidt svær, bjergvandring, når vi frem. Godt gennemsvedet efter anstrengelserne står vi i et landskab som svært kan beskrives med ord. Kunstmalere der gennem tiden har ikoniseret Paradis har uden tvivl været her forbi for at finde inspiration...
Samtidig er vi helt alene her, hvilket gør det hele meget intenst.
Vi svømmer, sprænger i vandet fra klipperne, vandmasagge under vandfaldet og slapper af i solen, på klipper der er blevet slebbet runde af årtusinders vandstrøm.
Det var klart feriens højdepunkt!
Vi vender tilbage til denne sø et par dage efter, men tidspunktet vi når frem er grunden til at der er mange flere mennesker end det lille område kan bære. Så vi går vider mod nye søer.
Der er også her afmærket sti, men det er det sværeste stykke vi endnu har været igennem, så det tager sin tid. Vi går stille og roligt op ad. Det er middag og solen er meget varm trods de mange passager med skygge. Godt en time senere når vi frem til den sidste sø som er mulig at nå uden brug af reb og andet bjergbestigningsudstyr. Det er umuligt at bade i søen, for der er ingen anden indgang end et vandfald. Men selve søen, og dens vandfald, kan ses fra en klippe ca 10 meter over søen. Vandfaldet er det største og det mest imponerende i dræber kløften. Det er omkring 35 meter og vandet lyder utrolig højt i dets fald.
Vi svømmer i nogle små søer langs kildens gang og vandrer stille og roligt ned gennem denne kløft som "kræver stor respekt og forsigtighed, hvis man vil undgå at mærke på egen hånd hvorfor kløften har fået dets navn!" ja... nogenlunde sådan stod der i en rejsebog om området og det fik os selvfølgelig til at være ekstra forsigtige.
Mandag d 20 kommer min gode ven Andreas til Samothraki og d 22 Danai. Vi er nu fem personer og eftersom Andreas er bidt af en gal bjergklatrer og er villig til at hjælpe, får vi mulighed for lidt mere ekstreme udflugter. Her kommer "den gamle kone" ind i billedet. Vi har hørt at der er en meget flot tur gennem kløften, men der er ingen stier, så man er nødsaget til at klatre fra den ene sø til den anden. Og det kan godt være svært, for alle klipperne er, som jeg nævnte før, så afrundet af år og vand at det kan være svært at findt gode steder at træde og holde fast i og samtidig kan det ikke undgås at gå gennem vand, og våde fødder på afrundede klipper glider!
Ved de svære passager klatrer jeg først, derefter Daniel og efter ham Andreas. Han hjælper Daniel med at visse hvor han skal træde og hvor han skal holde med hænderne og jeg kan så give en hånd højere oppe fra hvis det bliver nødvendigt. Det går fint og Daniel lærer meget om klatning i de dage.
Danai og Nastasia klarer sig selv op af klipperne og vi havde nogle ubeskrivelige dage i "den gamle kone"
Søndag d 26 sejler færgen kl 10 og det er ikke nemt at rejse fra Øen. Vi har haft nogle skønne dage og lover os selv at vi snart vil vende tilbage.
Søndag eftermiddag er vi ved kyststrækningen syd fra Komotini.
http://en.wikipedia.org/wiki/Komotini
Nastasias kollega Rania er på ferie med hendes bror og hendes forældre i deres sommerhus og de har inviteret os på friskfanget fisk. Der ligger over 15 fisk på grillen da vi ankommer og alt hvad der ellers er på bordet er fra egen have. God middag og fantastisk søde mennesker. Vi bliver der til langt over midnat og sover på en pension i landsbyen nær sommerhuset. Faren er udover lystfisker og kunstmaler også instrumentbygger og har lavet flere guitarer og bouzoukier. Sammen med sønnen (som er musiker) sang og spillede de/vi det meste af aftenen.
I starten af ferien havde vi booget os ind til en kanotur gennem Nestosflodens kløft og det var meningen at vi skulle have gjort det mandag. Men brandsituationen på Pelopones taget i betragtning, besluter vi os for at køre mod Athen og være stand by hvis der bliver brug for hjælp.
Generelt havde vi en fantastisk ferie og vi er alle enige om at vi ikke vil lade nordgrækenland i stikken.
Vi har aldrig rejst i det område før og vi vender helt sikkert tilbage igen...
Kort over Grækenland.
Tryk på kortet for at se en større udgave!
Vi rejste rundt i det orange område øverst til højre!
Enkelte billeder fra ferien kan ses nedenfor...
1 kommentar:
Tak for en fantastisk feriebeskrivelse. Det må have været en skøn oplevelse.
Send en kommentar